x

Nik & Jay til Bork

Nik & Jay til Bork

Rygterne om Nik & Jays endeligt synes at være noget overdrevne. Duoen har ellers snakket en del om at tage en længere pause efter udgivelsen af deres opsamlingsalbum "De Største", men først kom en P3 Session i december, og nu er de blevet offentliggjort som et af hovednavnene til Bork Havn Musikfestival.

Den vestjyske festival afvikles i dagene 29. juli - 1. august, og nu er festivalen klar med de første navne til årets festival. Der lægges ud med at præsentere Nik & Jay som et af topnavnene, og folkene bag festivalen fortæller, at der vil komme flere navne til i løbet af de næste måneder.

Udover Nik & Jay tilføjes også kopibandet Thilde And The Stickles og Birthe Kjær.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA