Simon Kvamm & Co. er ved at være færdige med indspilningerne til opfølgeren til storsælgerne USADSB og Interkom Kom Ind. GAFFA fangede femkløveret i Puk-studiet ved Randers.
Oven på storsælgende plader, udsolgte koncerter og heavy rotation-remixes for Timbaland og Polarkreis 18 er forventningerne til Nephews fjerde album skruet godt i vejret. Hvor overraskende det end lyder, synes det ikke at anfægte de fem medlemmer i landets populæreste fritidsband. De virker derimod afslappede og afklarede, da de inviterer GAFFA inden for i Puk-studiet til en smagsprøve i starten af december. For godt nok fortæller de, at det stadig ikke altid er gået op for dem, at de er brudt igennem, men de interne kommentarer efter de 11 mere eller mindre færdige sange, de løfter sløret for, signalerer, at de godt er klar over, at de har fat i noget helt særligt.
Og vi skal da også gerne være de første til at konstatere, at det album, der er i vente, byder på det stærkeste materiale fra Nephews i forvejen træfsikre hånd.
I en ledig stund tager Simon Kvamm og trommeslager Søren Arnholt sig tid til at fortælle om arbejdet og tankerne med pladen. Søren begynder:
– Rent kunstnerisk ville det være en skuffelse, hvis vi skulle betræde den samme jord igen. Men vi river ikke huset ned, vi bygger oven på det.
Simon overtager: – Det er en del af vores fundament at rykke os. Vi er glade for, at vi har vores grundlyd, for jeg har altid syntes, at det har været underligt, når bands roses for at have vendt deres eget ophav ryggen. Så vores søgen forgår inden for eget univers. Der er også blevet arbejdet med en større opdeling med det sproglige. Der er sange, der er mere rendyrket danske og rendyrket engelske, men det er ikke 100 procent. Der har været en større bevidsthed på forhånd om, at det kunne være fedt at lave en plade, der stikker hovedet mere ind i bistadet i det med at forholde sig til den verden og det samfund, vi bor i. Vi har tidligere snuset lidt til at være vor tids TV-2, og den handske tager vi lidt mere op på den her plade.
Arbejdet på albummet, med den endnu hemmeligholdte titel, startede i januar 2008, og selvom Nephew er tæt på at være færdige med indspilningerne, er der ikke noget, der skal forhastes. Derfor må man væbne sig med tålmod helt frem til sommer, før albummet er i handlen. De næste par måneder skal bandets faste producer-es Carsten Heller nemlig bruge på at finpudse og mikse albummet.
Alle gode gange tre
I modsætning til mange andre bands, der har fået vind i sejlene, har Nephew ikke valgt at bruge pladeselskabets forskud på udenlandske producere og studier. Ud over et par besøg i Dansebjerg-studiet på Samsø har de holdt sig til samme formel som på de to foregående album, med lange arbejdsdage i Puk-studiet, kun afbrudt af køkkenets svinekødsrige måltider.
– Vi har fundet en formel, der virker, og jeg tror ikke, at vi får større kreativitet ved at vågne op på Broadway, forklarer Søren, inden Simon uddyber: – Jeg kan godt lide rutiner og skemaer, for så kan man putte kaos og blod ind i de fri felter i skemaet. Jeg kan bedre lave musik, hvis jeg ved, at der er styr på alt det praktiske. Hvis jeg startede hver dag med at gå rundt på Manhattan, så ville jeg være helt træt, når jeg kom ind i studiet.
Blandt de nye sange, der blev løftet sløret for under GAFFAs besøg, var 007 Is Also Gonna Die, en voldsom tight sag, der sammen med Police Bells & Church Sirens umiddelbart har størst hitpotentiale. Af andre sange kan vi nævne Sov For Satan Mand, en alternativ udlægning af en godnatvise, der trods en intens stemning har en lullende og beroligende tone, og D.T.A.P. (Decideret Træt Af Pis). En sang, som er bygget op omkring vokalsamples, der leder tankerne hen mod det schweiziske band Yello, men samtidig har en tonstung guitar, som ikke ville have været helt af vejen på en Rammstein-udgivelse.
