x

Leæther Strip til Recession-arrangement

Leæther Strip til Recession-arrangement

Danske Claus Larsen debuterede i 1990 under navnet Leæther Strip og har siden da udsendt en lang række plader blandt andet på det belgiske Label, Alfa Matrix, hvor også Front 242 holder til. Han har dog ikke givet en koncert siden 1992, men det laves der nu om på.

Leæther Strip modtog i november sidste år den danske Golem-pris, der gives til personer, der på den ene eller anden måde har haft betydning for den mørke og alternative subkultur i Danmark. Hvorvidt det var prisen eller de mange invitationer fra Recession-festivalens ledelse, der gjorde udslaget, vides ikke. Men nu er det i hvert fald blevet bekræftet, at Leæther Strip vil give den første koncert i 17 år, der afvikles i Århus i begyndelsen af april.

På Recession-festivalens webside fremgår det, at man forventer, at billetterne vil blive revet væk. Sker det, er arrangørerne dog klar til at sætte en ekstrakoncert op dagen efter.

Billetsalget til Leæther Strip 9. april sættes i gang tirsdag 13. januar klokken 9:00 via GAFFA Billet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA