Nyhed

Pet Shop Boys annoncerer nyt album

Den engelske duo udsender 23. marts albummet "Yes"

Neil Tennant og Chris Lowe har siden 1986 udsendt plader under navnet Pet Shop Boys, og den bedrift vil de blive hyldet for til dette års udgave af Brit Awards til februar. Her vil duoen modtage en Outstanding Contribution-pris, men det skal man ikke tage som et tegn på, at de to englændere er på vej mod at lade sig pensionere.

Pet Shop Boys har nemlig netop annonceret udgivelsen af deres tiende studiealbum, der har fået titlen "Yes". Albummet er indspillet i samarbejde med produktionsholdet Xenomania, der blandt andet stod bag megahittet "Believe" med Cher samt Gabriella Cilmi-albummet "Lessons To Be Learned" inklusive singlen "Sweet About Me", og udgivelsesdatoen er 23. marts.

Udover Xenomania skulle også guitaristen Johnny Marr også dukke op på albummet, der blandt andet indeholder singlen "Love Etc", der udsendes 16. marts.


ANNONCE