x

Diefenbach tager på turné

Diefenbach tager på turné

Da Danmarks Radio i sidste uge offentliggjorde de nominerede til P3 Guld, fandt man Diefenbach på listen over de nominerede til P3 Prisen. Nomineringen kommer efter udgivelsen af albummet "Dark Spinner", der udkom i oktober. Nu følges der op på nomineringen med en annoncering af en Danmarksturné, hvor gruppen gæster seks danske byer sammen med bandet Small.

Den københavnske trio udsendte også et album i 2008, men her var der tale om debutalbummet "Teenage Cover". Det kastede singlerne "Blueberry Boy" og "Holy Cow" af sig samt "Sunshine Lover", der blev udnævnt til P3's Uundgåelige, og dermed har gruppen fået en hel del opmærksomhed det seneste år.

Det er altså to danske grupper med masser af medvind, der tager på turné til februar, og Diefenbach og Small kan opleves sammen på følgende datoer:

Torsdag 26/2: Gimle, Roskilde
Fredag 27/2: Kulturmaskinen, Odense
Lørdag 28/2: Lille Vega, København

Torsdag 5/3: Studenterhuset Aalborg, Aalborg
Fredag 6/3: Train, Århus
Lørdag 7/3: Fermaten, Herning


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA