x

Hatesphere klar med album og Europaturné

Hatesphere klar med album og Europaturné

Allerede før jul kunne vi oplyse, at metalgruppen Hatesphere havde indspillet et nyt album, deres sjette studiealbum, og nu har det så fået sat en udgivelsesdato. 23. marts udkommer albummet, der har fået titlen "To The Nines" og vanen tro udkommer i hele Europa. Umiddelbart efter udgivelsen af albummet tager gruppen på en lang tur rundt i Europa, hvor de har et solidt og dedikeret publikum. Undervejs på turnéen, der har fået titlen "Alive And Dressed To The Nines Tour", lægger de også vejen forbi Odense, Århus og København.
 
Siden deres sidste album, "Serpent Smiles And Killer Eyes" fra 2007, har gruppen undergået en del forandringer. Blandt andet har de fået en ny forsanger, Jonathan Albrechtsen, der dog allerede har givet en del koncerter med bandet. Da gruppen spillede til Aalborg Metal Festival i november, gav GAFFAs anmelder Kent Kirkegaard Jensen fem stjerner (dog en samlet vurdering for hele aftenen) og skrev blandt andet: "Den nye forsanger Jonathan Albrechtsen fungerer fint og formår at løfte arven fra Jacob Bredahl. Der var god energi på scenen, og det var en positiv overraskelse. Det var min første koncert med det ”nye” Hatesphere, og som jeg umiddelbart tolker det, så overlever bandet trods den massive udskiftning."
 
"Alive And Dressed To The Nines Tour" ser således ud:
 
02.04.2009 BERLIN (D) K17
03.04.2009 CESKE BUDEJOVICE (CZ) Martys Club
04.04.2009 PLZEN (CZ) DK Serikova
05.04.2009 BRATISLAVA (SK) Randal Club
06.04.2009 LJUBLJANA (SLO) Orto Bar
07.04.2009 WIEN (AT) Viper Room
08.04.2009 MILLSTATT (AT) Bergwerk
09.04.2009 FREISTADT (AT) Salzhof
11.04.2009 ESSEN (D) Easter Metal Meeting med Gojira
12.04.2009 OETTINGEN (D) Juze
13.04.2009 ROSTOCK (D) Motorship Stubnitz
14.04.2009 HAMBURG (D) Logo
15.04.2009 FLENSBURG (D) Roxy
16.04.2009 ODENSE (DK) Posten
17.04.2009 AARHUS (DK) VoxHall
18.04.2009 KØBENHAVN (DK) The Rock
24.04.2009 BERN (CH) Dachstock Reitschule
25.04.2009 WINTERTUR (CH) Salzhaus med Gojira
26.04.2009 MUENCHEN (D) Backstage
27.04.2009 FRANKFURT (D) Nachtleben
29.04.2009 BONN (D) Klangstation
30.04.2009 TRIER (D) Exhaus


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA