Nyhed

Campsite opløses

Gruppen giver afskedskoncert 28. februar på Rust

Den danske gruppe Campsite har valgt at smide håndklædet i ringen og markerer opløsningen med en koncert samt udgivelsen af et nyt nummer via gruppens MySpace-side. Nummeret vil kunne findes på siden fra 20. januar, og afskedskoncerten afvikles på Rust 28. februar.

I en pressemeddelelse begrundes beslutningen således:

"Efter 8 år som gruppe har vi besluttet at trække stikket ud. Efter udgivelsen af "Names, Dates And Places" i 2006 fulgte en lang række koncerter i store dele af Europa, og vi havde efterfølgende behov for en pause. Pausen trak ud, og musikalske interesser ændredes. Derfor ser vi denne beslutning som en naturlig konsekvens af det seneste års udvikling af os som personer og gruppe".

Gruppen har desuden for nylig offentliggjort dokumentarfilmen "Stop Touching Me" på deres MySpace, der dokumenterer indspilningerne til debutpladen "Names, Dates And Places", der altså samtidig bliver den sidste fra Campsite.


ANNONCE