Rapperen tager sig god tid med sin kommende pladeudgivelse, "Blueprint 3"
Normalt tager det ikke lang tid for den amerikanske rapper Jay-Z at færdiggøre et album, men med "Blueprint 3" går det lidt mere langsomt end normalt. Han udtaler til MTV, at der ikke er nogen deciderede deadlines i forbindelse med pladen, og at han har tænkt sig at tage sin tid med sit solo-album nummer 11:
"Det er måske for frit. Det er en god og en dårlig ting. Du ved, jeg tror, jeg har brug for nogle restriktioner. For hvis jeg havde restriktioner, ville jeg havde den (pladen red.) færdig om tre uger."
Ifølge MTV arbejder Jay-Z til dels sammen med Kanye West omkring den kommende plade, hvorpå man kan finde numre som "Jockin' Jay-Z", "Swagger Like Us" og "Brooklyn Go Hard". Sidstnævnte nummer er desuden også med på soundtracket til den nye film "Notorious" om den legendariske rapper Notorious B.I.G. der blev skudt ned og døde i 1997.
"Blueprint 3" bliver formodentlig det sidste album fra Jay-Z udgivet på pladeselskabet Def Jam, som han selv stod i spidsen for i en tre-årig periode. Jay-Z har netop underskrevet en ny kontrakt, der strækker sig over ti år, med selskabet Live Nation på 150 millioner dollars.