Nyhed

Elvis Costello-koncert i Ringsted Teater & Kongrescenter

Billetsalget til koncerten den 1. november er startet gennem Billetnet og på posthuse

Den 1. november kan Elvis Costello opleves i Ringsted Teater & Kongrescenter. Koncerten, der er den eneste i Danmark i år, er en del af turnéen, som følger i kølvandet på albummet ”North” (billedet er coveret), der udsendes en måned før koncerten.

Albummet, der også udsendes i en limited edition-udgave med bonus dvd, varierer mellem at have et 35 mand stort orkester med strygere bag sig eller blot et solo-piano, og er derfor radikalt anderledes end den dystert rockende ”When I Was Cruel” fra sidste år.

Billetsalget er sat i gang hos www.billetnet.dk, tlf: 70156565 eller på landets posthuse.


ANNONCE