Nyhed

Hør ny sang fra Arctic Monkeys online

En live-version af sangen "Crying Lightning" har fundet vej til YouTube

"Crying Lightning" er en helt ny sang fra det engelske indie-rock-band Arctic Monkeys, som spillede sangen til dette års Big Day Out festival i Australien. Deres fremførelse af sangen blev sendt på australsk fjernsyn, og fandt derefter vej til internetsiden YouTube, hvor man nu kan se live-versionen af "Crying Lightning".

Det britiske band blev dannet tilbage i 2002 og har udgivet de to plader "Whatever People Say I Am, That's What I'm Not" fra 2006 og "Favourite Worst Nightmare" fra 2007, men nu kan man altså høre en bid af det nye materiale ved at klikke på ovenstående link. Det forventes, at bandet vil udsende deres tredje album i løbet af 2009.

ANNONCE