x

John Martyn er død

John Martyn er død

John Martyn arbejdede som en af de mest progressive musikere i det genremæssige spændingsfelt mellem folk, blues og jazz, men i dag, torsdag den 29. januar, døde musikeren, som ikke blev mere end 60 år gammel.

Dødsårsagen er endnu ikke blevet offentliggjort, men på Martyns hjemmeside er beskeden "Med tungt hjerte og en ubærligt følelse af tab må vi meddele, at John døde i morges" lagt ud.

John Martyn, der blev født i 1948, har en lang musikkarriere bag sig med hele 20 studiealbums, hvoraf det første er "London Conversation" fra 1967. Igennem sin karriere har Martyn blandt andet arbejdet sammen med prominente navne som Eric Clapton og Phil Collins, og derudover har John Martyn også modtaget den prestigefyldte orden OBE (Officer of the Order of the British Empire) ved dette års uddeling.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA