”Results May Vary” ude den 22. september
Først var det ”Bipolar”, dernæst ”Less Is More”,”Fetus More”, ”The Search For Teddy Swoes”, og senest var det ”Panty Sniffer”, der var titlen på Limp Bizkits kommende album. Men for femte gang har Fred Durst ændret titlen på albummet. Om den nye titel ”Results May Vary” skriver Durst på bandets hjemmeside: ”Det er ligesom receptmedicin, hvert individ har deres egen reaktion, forstår i?”
Om ”Results May Vary” bliver den endelige titel, er stadig uvist, men udgivelsesdatoen den 22. september er bekræftet af den danske afdeling af bandets pladeselskab.
Albummet udsendes i en limiteret udgave, der indeholder en bonus-dvd med 35-minutters optagelser fra bandets kommende fire timer lange dvd ”Poop”, som forventes ude til jul.
Førstesinglen fra albummet er “Eat You Alive”, der bliver heftigt spillet på MTV, og som kan høres herfra. Billedet er coveret.