Hjørnestenen i Buena Vista Social Club, Orlando ”Cachaíto” López, er død 76 år gammel
Det er en gigant, som pludselig har forladt os. ”Cachaíto” var med sin monumentale bas ankermanden i Buena Vista Social Club, ligesom han med sit soloalbum fra 2001 viste sig mere end villig til at opsøge egne veje med succes. Bassisten, som var ud af en lang tradition af bassister, var sjældent karismatisk, og han vil blive husket for sit smittende humør og sit eget helt private show, som når han midt i en solo ville lave en trommehvirvel på toppen af lydkassen for derefter at slå over i sit hjerteslag af et rytmisk groove, en lyd som vi altså nu kun har på plader og i hukommelsen.
Cachaíto var født i Havana i 1933 som søn af bassisten Orestes López, men det var især onklen, den legendariske bassist Israel ”Cachao” López, som dannede grunden for knægten, hvis tilnavn simpelthen betød Lille Cachao. Han startede som lille med at øve bas på en cello for så at gå over til bassen, da han voksede til, og han spillede formidabelt allerede som helt ung og startede den professionelle karriere som 17-årig i 1950 i det legendariske band Arcaño y sus Maravillas og fortsatte i alskens stilarter. Han ville spille klassisk orkestermusik i det nationale symfoniorkester og samtidig spille són i sublime Orquesta Riverside for siden hen at komme med i de banebrydende Irakere og i descarga-bandet Los Amigos.
Verdenskendt blev ”Cachaíto”, da projeltet Buena Vista Social Club opstod i 1996, og han var siden en fast bestanddel på stort set alle plader med medlemmer af kollektivet, ligesom vi var heldige at opleve ham på en række turneer, eksempelvis uforglemmelige øjeblikke i selskab med pianisten Rubén Gonzalez og sangerinden Omara Portuondo.
Orlando ”Cachaíto” López, som døde mandag på et hospital i Havana som følge af en prostataoperation, var aktiv til det sidste og skulle have været med på den turné med den nuværende – stærkt reducerede – udgave af Buena Vista Social Club, som skal gæste Danmark senere på foråret. Det bliver hjerteskærende – for ikke at sige naturstridigt – at skulle opleve dem uden verdensbassisten, som var ethvert orkesters puls med den helt personlige og uerstattelige klang.
