Nyhed

The Sounds til København

Den svenske gruppe varmer op til nye pladeudgivelse med en koncert i Vega 1. april

Der bliver helt sikkert knald på, når The Sounds 1. april med sangerinden Maja Ivarsson som energisk midtpunkt går på scenen i Vega. Bandet gav tre koncerter her i landet i 2007, og nu er er tilbage som en optakt til udgivelsen af deres tredje album.

Gruppen arbejder lige nu på en opfølger til albummet "Dying To Say This To You" fra 2006 sammen med produceren Mark Saunders, der tidligere har arbejdet sammen med Neneh Cherry ("Raw Like Sushi") og The Cure ("Wish"). Det forventes at det kommende album vil blive udsendt til maj, men allerede til marts begynder en seriøs omgang turnéaktivitet, hvor The Sounds i første omgang skal varme op for Fall Out Boy, inden de tager turen til USA for at varme op for No Doubt.

Men ind i mellem de to aftaler skal The Sounds lige en tur til København. Her kan de opleves onsdag den 1. april i Vega, og forsalget til koncerten starter torsdag den 12. februar via www.billetlugen.dk / 70 263 267 samt Fona-butikker landet over.


ANNONCE