x

Spot Festival lancerer Spotter

Spot Festival lancerer Spotter

Et vigtigt aspekt af den årlige Spot Festival er at promovere dansk musik både herhjemme og i udlandet, og for at fokusere endnu skarpere på det formål, kan festivalen nu lanceret konceptet Spotter på en ny webside.

På websiden vil festivalen præsentere en lang række kunstnere gennem interviews og videodagbøger, men deruover er der forskellige muligheder for festivalens gæster til selv at blive involveret. Man kan blandt andet komme med forslag til et Spotter-logo, samt ansøge om midler til projekter, der kan være med til at promovere festivalens kunstnere.

Fra festivalens side fremgår det, at de ønsker at "støtte så mange projekter som muligt med økonomi, kontakter, distribution, arbejdskraft og lignende". Man kan frit komme med sine forslag via websiden, så ønsker man at få hjælp til at designe T-shirts eller plakater, at bygge en skulptur af Peter Sommer, at lave internet-tv fra festivalen, at hækle et sweater til Ridehuset eller at bygge en scene af honningkagedej, så skriv endelig til Spot.

Det er kun fantasien, der sætter grænser, og første projekt kan allerede ses på den nye webside.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA