x

"Guitar Hero: Metallica" staver Lynyrd Skynyrd forkert

"Guitar Hero: Metallica" staver Lynyrd Skynyrd forkert

Coveret til det meget ventede computerspil "Guitar Hero: Metallica" er blevet afsløret, og det består af spillets logo på en metallisk baggrund, hvor alle de bands, der gæster spillet, står skrevet, men det er dog ikke alle, der er stavet korrekt. Uheldigvis for udgiverne af spillet er navnet på det amerikanske southern-rock-band Lynyrd Skynyrd stavet forkert; man har simpelthen glemt det sidste 'y' i gruppens kringlede navn.

Udover den pinlige stavefejl, som højest sandsynligt vil blive rettet hurtigst muligt, er det ifølge Gigwise også blevet offentliggjort, at det hårde britiske rock-band Motörhead også kommer til at gæste computerspillet med nummeret "Ace of Spades". Motörheads sanger og sangskriver Lemmy Kilmister kommer derudover til at optræde i en animeret version i "Guitar Hero: Metallica."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA