Nyhed

Gratis R.E.M.- og Wilco- koncert på søndag

Direkte webcast fra de to bands' hjemmesider

På fredag starter R.E.M. deres nordamerikanske turné i Vancouver i Canada. På søndag giver Athens-bandet deres første koncert i USA, og denne koncert, der afholdes i Missoula i Montana, transmitteres direkte som et webcast.

Opvarmningen står Wilco for, og koncerten kan ses fra de to bands' hjemmesider, der findes på remhq.com og wilcoweb.com. Yderligere detaljer om webcastet kan findes på samme sider senere på ugen.

Turnéen, der også bragte R.E.M. til årets Midtfyns Festival, afholdes i forbindelse med opsamlingsalbummet ”In Time: The Best Of R.E.M. 1988-2003”, der udsendes den 28. oktober.


ANNONCE