Nyhed

Masser af navne til Jelling

D-A-D og Peter Sommer er blandt de navne, man vil kunne opleve på festivalen

Der er mulighed for at opleve både Franz Ferdinand og ZZ Top på dette års udgave af Jelling Festivalen, og nu kan folkene bag festivalen også offentliggøre en stribe danske navne til årets program.

Det drejer sig om etablerede navne som D-A-D, Michael Falch, Hanne Boel, Anne Linnet, Danser Med Drenge, Lars Lilholt Band, Johnny Madsen, Allan Olsen med band, Pretty Maids, Peter Sommer, Backseat, Poul Dissing med sønner og et gendannet Savage Affair med Alex Nyborg Madsen i front.

De får følgeskab af en stribe nye navne i form af The Blue Van, The Benefits, Annika Aakjær, Hard Candy, Camille Jones, Mads Langer og The Broken Beats, der tilføjes et program, der af danske navne allerede indeholder Nephew, Nik & Jay og Kim Larsen. Også amerikanske Young Dubliners er kommet på programmet til festivalen, der løber i dagene 28. - 31. maj.


 

 

ANNONCE