Nyhed

Kraftwerk til Randers

Den legendariske tyske gruppe gæster Værket i Randers 15. august

Der er noget særdeles logisk i, at tyske Kraftwerk skal give koncert ved det gamle kraftværk i Randers, hvor gruppen til august vil give en udendørskoncert for 5.600 mennesker. Koncerten afvikles under titlen "Kraftwerk am Kraftværk", og der åbnes med specials guests, inden tyskerne giver deres første koncert danske koncert uden for Sjælland.

Kratfwerk har tidligere spillet på Roskilde Festival i 1998 og gæstede København i 2004 til to udsolgte koncerter i KB-Hallen. Alle gangene medbragte de imponerende visuelle hjælpemidler og effekter, og det skal derfor blive spændende at se, hvordan de vil udnytte udendørsarealer mellem de historiske bygninger i det gamle kraftværk.

Kraftwerk kan opleves på Værket lørdag 15. august, og billetsalget til koncerten begynder mandag 9. marts klokken 11:00. Billetterne kan købes på RandersBilletten.dk eller på 89 13 51 10.


[Opdateret] Kraftwerk har faktisk tidligere gæstet Jylland, da de ifølge TV-2's manager Bo Andersen gav koncert sammen med TV-2 i Gellerup ved Århus i 1980.

ANNONCE