x

2 Many DJs til Rust

2 Many DJs til Rust

Stephen og Dave Dewaele startede karrieren i bandet Soulwax, men inspireret af sangen "Too Many DJ's" fra albummet "Much Against Everyone's Advice" fra 1998 tog de hul på en dj-karriere, der nu har gjort dem til anerkendte remix-kunstnere og bannerfører for mashup-genren.

2 Many DJs har tidligere spillet på både Roskilde Festival og i Den Grå Hal, men denne gang kan man komme helt tæt på de belgiske brødre, når de i slutningen af marts kommer på besøg på Rust.

Duoens musikalske eksperimenter kan blandt andet høres på en række uofficielle udgivelser samt "As Heard On Radio Soulwax Pt. 2" og "Most Of The Remixes We've Made For Other People Over The Years Except For The One For Einstürzende Neubauten Because We Lost It And A Few We Didn't Think Sounded Good Enough Or Just Didn't Fit In Length-Wise, But Including Some That Are Hard To Find Because Either People Forgot About Them Or Simply Because They Haven't Been Released Yet, A Few We Really Love, One We Think Is Just Ok, Some We Did For Free, Some We Did For Money, Some For Ourselves Without Permission And Some For Friends As Swaps But Never On Time And Always At Our Studio In Ghent".

Billetter til showet 27. marts koster 250,- i forsalg og 270,- i døren. Forsalget begynder i morgen onsdag 25. februar via GAFFA Billet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA