Musikfestivalen, der allerede tæller mange navne, åbner for salg af billetter den 2. marts
For tredje år i træk står Beatbox Concerts bag musikarrangementet Beatday, der finder sted den 14. og 15 august i år. Billetsalget til Beatday09 skydes igang mandag den 2. marts, og billetter kan selvfølgelig købes via GAFFAbillet.dk.
Der vil løbende indtil den 2. marts komme yderligere opdateringer og nye navne tilføjet dette års program, som kommer til at være på 16 bands og på nuværende allerede tæller navne som Efterklang, Choir Of Young Believers, Lykke Li, Band Of Horses, Arctic Monkeys (billedet), Oh No Ono, Mew og Basement Jaxx.
I 2007 samles over 6.000 mennesker på Charlottenlund Fort til tonerne af nogle af landets bedste navne i form af Mew, Kashmir, The Raveonettes, Trentemøller, Mikael Simpson, Jens Unmack samt Oh No Ono. I 2008 kunne over 8.000 mennesker opleve navne som Sigur Rós, Mercury Rev, Amy Macdonald, Veto, Fleet Foxes, Figurines, Dúné og The Kissaway Trail.
Beatday09 finder sted i Valby Parken, der bland andet er kendt for Grøn Koncert, og billetter til arrangementet kan som sagt købes fra mandag den 2. marts på GAFFAbillet.dk fra klokken 9:00.