Nyhed

DMA 2009: Den danske musik vokser - det gør showet ikke

Årets statuetter blev uddelt, og dét i flere musikalske retninger end så ofte før

Danish Music Awards’ eftertragtede statuetter blev denne lørdag uddelt for 21. gang, da den danske pladebranche fejrede sig selv, hinanden og, nå ja, musikken. Glassalen i Tivoli dannede endnu en gang de hyggelige og intime rammer for aftenen, med den tidligere radio-, nu morgentv-vært Anders Breinholdt som den evigt satiriske og dygtige tovholder.

Unge sangskrivere og elektronisk hiphop

Sidste år tegnede der sig et billede af et generationsskifte i dansk musik – og dette billede blev i år sat i glas og ramme. De unge kunstnere er for alvor klar til at tage over, og således blev statuetterne fordelt ganske bredt i det unge musikfelt – dog med et par afstikkere til de mere erfarne herrer Peter Sommer og L.O.C., der hver tog tre statuetter med hjem til samlingen.

Årets kvindelige topscorer blev den unge sangskriver Aura, der efter et meget succesfyldt 2008 nu både kan kalde sig årets kvindelige kunstner og ophavskvinde til årets danske popudgivelse. Derimod måtte Sys Bjerre, der ellers leverede en god åbningsperformance, gå tomhændet derfra på trods af intet mindre end seks nomineringer.

Handler det om Love eller Shop?

Blandt de optrædende var, ud over Sys Bjerre og statuetteslugeren Peter Sommer, også den ultimative publikumsfavorit Veto og den unge Mike Sheridan, der havde taget både albumaktuelle Mads Langer og Nikolaj Rasted med sig. Derudover fik Balstyrko deres livedebut som band foran denne slemt hårde forsamling. Bandet, der består af de tre etablerede og rutinerede musikere Blæs Bukki, Ane Trolle og Ormen, udgiver deres debutalbum den 3. marts, og der er store forventninger til den interessante konstellation, hvor den tidligere Malk de Koijn- og Bikstok Røgsystem-mc giver den som sanger.

Aftenen sluttede med et (henkastet) brag, da et yderst oplagt Love Shop gik på scenen – lykkelige over at være blevet hædret med æresprisen tidligere på aftenen. Statuetten blev overrakt af Peter A.G., der, sammen med Gnags, modtog æresprisen i 2000, og som i sin tale til prismodtagerne fortalte, at det er vigtigt at huske at mærke efter, om det handler om Love eller Shop – en fin tvetydig bemærkning på branchens egen aften.

Sarkasme og sparerunder. Eller omvendt?
Men det blev ved det henkastede. Ikke fordi det var dårlige optrædener, tværtimod. Det er i al sin enkelthed fordi, at musikbranchen er det hårdeste publikum overhovedet – og så hjælper det heller ikke at hverken radio eller tv vil dække det, så bliver det bare mindre stramt.

Og dette mærkede Anders Breinholt bestemt også, selvom han virkelig gjorde en ihærdig indsats for både at havde det forkromede overblik og forsøge at nå ud til alle i den lille sal, og samtidig var hurtig til at redde selv de grummeste svipsere. For eksempel da Peter Sommers mikrofon ikke var tændt, og den erfarne vært straks tilbød sangeren, at de kunne dele det headset, han bar – hvilket de gjorde, indtil der var styr på lyden.

Uforudsigeligt og forfriskende

Men når det er sagt, så er der intet som DMA, der kan sætte musikalske tankespind i gang. Om nomineringer, om kategorier og ikke mindst om vindere. Nogle gange har vinderne været mere end forudsigelige, hvilket kan virke mærkeligt hæmmende for branchen, fordi det udadtil kan give et billede af, at det ikke kan lykkes for nye navne, med mindre disse gør det samme, som andre har gjort, eller passer ind i en bestemt kasse på det helt rigtige tidspunkt.

I år var situationen en anden. Mange nomineringer gik til unge talenter, og også nogle der skiller sig ud fra mængden, eller som endda ikke er voldsomt kendte - endnu. Nogle, der tør noget andet. Og med musikbranchens udvikling in mente, så giver det egentlig ganske god mening, at juryen har turdet tage flere chancer. Der er nye boller på suppen – nye måder at arbejde på, nye måder at høre musik på og nye måder at lave musik på. Genrer flyder sammen for at danne nye. Musikkens grænser flytter sig konstant, og det er som om, at branchen har fået øjnene op, og er klar til at flytte med. Endelig.


Statuetterne gik til:
Årets Danske Album: L.O.C. - "Melankolia/XxxCouture"
Årets Danske Gruppe: Veto
Årets Kvindelige Kunstner: Aura
Årets Mandlige Kunstner: Peter Sommer
Årets Nye Danske Navn: Choir Of Young Believers
Årets Danske Hit: Lizzie - "Ramt I Natten"
Årets Udenlandske Album: Kings Of Leon - "Only By The Night"
Årets Nye Udenlandske Navn: MGMT
Årets Udenlandske Hit: Duffy - "Mercy"
Årets Danske Rock Udgivelse: Peter Sommer - "Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene"
Årets Danske Pop Udgivelse: Aura - "Columbine"
Årets Danske Singer/Songwriter Udgivelse: Teitur - "The Singer"
Årets Danske Electronica Udgivelse: Mike Sheridan - "I Syv Sind"
Årets Danske Hiphop Udgivelse: L.O.C. - "Melankolia/XxxCouture"
Årets Danske Hardrock Udgivelse: A Kid Hereafter In The Grinding Light - "A Kid Hereafter In The Grinding Light"
Årets Danske Voxpop Udgivelse: Anne Linnet - "Anne Linnet"
Årets Danske Børneudgivelse: Kaya Brüel - "Med Dannebrog På Næsen"
Årets Danske Sangskriver: Peter Sommer
Årets Danske Producer:
Rune Rask og Jonas Vestergaard for L.O.C. - "Melankolia/XxxCouture"
Årets Danske Musikvideo: Thomas J. Mikkelsen og Dennis Holck Petersen for UFO Yepha - "Næh Næh"
Årets Danske Artwork: Martin Furze for Natasja - "Shooting Star"

IFPI's Ærespris: Love Shop


ANNONCE