Nyhed

Ice Cube til Århus

Rapperen lægger vejen forbi Train 15. april

Der er ikke mange rappere, der kan præsentere så lang, alsidig og succesfuld karriere som Ice Cube, der 15. april vender tilbage til Danmark. Fra tiden med N.W.A. over solosuccessen med plader som "Death Certificate" og "The Predator" til en filmkarriere, der inkluderer alt fra seriøse roller som i "Boyz N The Hood" til de populære familiefilm "Are We There Yet?" og "Are We Done Yet?".

Men filmsuccessen til trods indspiller Ice Cube fortsat, og i 2008 kunne han opleves i KB Hallen en måned inden udgivelsen af albummet "Raw Footage". Han har stadig noget på hjerte, som det fremgik af GAFFAs anmeldelse af albummet:

"Ice Cube er træt af at se på en generation, der er godt i gang med at ødelægge alt, han har været med til at skabe, og en sur Cube er en god Cube".


Nu bliver der mulighed for at se og høre rapperen revse ungdommen i Århus, når Ice Cube 15. april dukker op på Train. Billetsalget til koncerten starter onsdag 4. marts klokken 10:00 via Train.dk.

ANNONCE