“Fork In The Road” er på gaden den 6. april og har ordet ”road” i tre af sangtitlerne
Vi har tidligere her på GAFFA.dk kunnet fortælle, at den yderst produktive rocker Neil Young havde lagt et nyt nummer ud på sin hjemmeside som forløber for et kommende album. Nummeret og altså også den kommende plade har fået titlen ”Fork In The Road”, og nu er der nyt om både udgivelsesdato og trackliste.
Ifølge nme.com udkommer ”Fork In The Road”-albummet den 6. april, og allerede den 23. i denne måned udkommer singleforløberen ”Johnny Magic”, der efter sigende skulle være en hyldest til Jonathan Goowin, der for nyligt har hjulpet Young med at bygge sin Lincoln Continantal Mark IV fra 1959 om til en miljøvenlig elektrisk bil.
Tracklisten til ”Fork In The Road” ser ud som følger:
'When Worlds Collide'
'Fuel Line'
'Just Singing A Song'
'Johnny Magic'
'Cough Up The Bucks'
'Get Behind The Wheel'
'Off The Road'
'Hit The Road'
'Light A Candle'
'Fork In The Road'
Det forventes stadigvæk at både “Archives Vol. 1” og ”Toast” udkommer i år.