Nyhed

Lake Placid er opløst

Dansk indie-disco-band har valgt at gå hver til sit.

Det københavnske orkester Lake Placid har valgt at gå
hver til sit, fortæller bandets manager i en pressemeddelelse. Det sker efter flere års samarbejde med koncerter og cd-udgivelser.

I foråret 2001 var Lake Placid - et synth-præget disco-indie-pop-band, der ikke gik af vejen for et lejlighedsvist tværfløjteindslag - en del af internetgalleriet toneart.dk, der havde mange tusinde besøgende.

Lake Placids sang "Chimes" blev downloadet mere end 1500 gange og toppede hitlisterne på flere af landets lokal- og studenterradioer. Samme forår udkom singlen "Chimes" på Lake Placids eget selskab Friend Records, og singlen blev i sommeren 2002 fulgt op af ep’en "Go Go Grasp". Herpå findes bl.a. nummeret "My Machine", der opnåede en førsteplads på P3’s Elektriske Barometer.


Lake Placid, der talte ikke færre end ni medlemmer, har gennem de sidste par år spillet adskillige koncerter på Københavns og Århus’ spillesteder og gæstede også sidste års Roskilde Festival. Her i sommer tog bandet på en Tysklandturné, hvor de spillede i Berlin og Hamburg.


ANNONCE