x

Elektroniske svingninger på Copenhagen Jazzhouse

Elektroniske svingninger på Copenhagen Jazzhouse

Med ansættelsen af Lennart Ginman som musikchef er der kommet nye boller på suppen i det gamle Jazzhus i København.

Det har blandt andet givet plads til det elektroniske klub-initiativ Blip!, der i morgen, lørdag den 7. marts, byder på koncert med tyske Michael Fakesch. I perioden fra 1995 til 2006 slog han sine elektroniske folder i den legendariske IDM-duo Funkstörung, der på begavet vis blandede abstrakte programmeringer og tunge hiphop-influerede beats.

Efter opløsningen af Funkstörung har han tillagt sig et mere funky og soulet antrit, hvilket blandt andet kan høres på soloalbummet ”Dos",  der udkom i 2007 på !K7.

Michael Fakesch flankeres lørdag aften af lokale helte i skikkelse af Nabo, Spejderrobot + Emil de Waal. Aslope, 8 og Peter Z er ansvarlig for pladevenderiet og Daniel Nørregaard, og Frederik Nørregaard Rothaus står for visuals.

Arrangementet starter kl. 21.00.

Læs mere om Blip! og Copenhagen Jazzhouse på http://www.jazzhouse.dk og http://www.myspace.com/blipdk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA