x

Madforgiftning bag Metallica-aflysning

Madforgiftning bag Metallica-aflysning

Metallica skulle i går søndag 8. marts have givet deres anden koncert i Globen i Stockholm, men bandet blev nødt til at aflyse, da frontmand James Hetfield samme dag fik et ildebefindende og måtte en tur på hospitalet. Koncerten vil nu i stedet blive afviklet til maj. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

En time inden Metallica skulle være gået på scenen, fik Hetfield et maveonde og blev derfor kørt på hospitalet. De resterende tre medlemmer gik på scenen og forklarede situationen til de 16.000 tilstedeværende og beklagede naturligvis meget, at de ikke ville kunne give en koncert.

Man har senere fundet ud af, at problemet nok opstod efter, at bandet havde spist mad fra en lokal indisk restaurant. Til den svenske avis Expressen fortæller restauratøren, at de fire bandmedlemmer bestilte forskellige ting, hvilket forklarer, hvor det kun var James Hetfield, der blev syg.

Metallica-frontmanden blev udskrevet sent samme aften, hvor han fortalte de svenske journalister, at han igen havde det fint.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA