Nyhed

Ryan Adams er blevet gift

Sangskriveren giftede sig tidligere på ugen med Mandy Moore

Det er kun omkring en måned siden, sangerinden/skuespillerinden Mandy Moore offentliggjorde, at hun var blevet forlovet med Ryan Adams, og i tirsdags (10. marts) blev de i følge MTV gift i Nashville.

Ægteskabet kommer efter en lidt turbulent periode i Adams' liv, hvor han har kæmpet med problemer med sit indre øre og tabt hørelse samt afbrudt samarbejdet med The Cardinals og besvaret og afvist efterfølgende rygter om, at han skulle være på vej til at droppe musikkarrieren.

Mandy Moore har derimod, som vi kunne fortælle i går (11. marts), fuld fokus på sin egen musikkarriere og udsender til maj albummet "Amanda Leigh", der er indspillet sammen med sangskriveren Mike Viola.


Moore og Adams gik ellers fra hinanden i foråret 2008, og Ryan Adams var hurtigt ude og gav paparazzi-fotograferne og sladderjournalisterne skylden for, at forholdet ikke holdt. Men kort tid efter fandt de sammen igen, og nu er de altså Mr and Mrs Ryan Adams.

Ryan Adams er lige nu på en turné med The Cardinals, der afsluttes 20. marts.

ANNONCE