x

Chris Brown trækker sig fra børneprisuddeling

Chris Brown trækker sig fra børneprisuddeling

Der bliver ved med at være ballade om Chris Brown, der for nylig blev sigtet for både vold og dødstrusler mod kæresten Rihanna. Rygterne kører fortsat om grunden til overfaldet på kæresten, og det mest hårdnakkede rygte handler om, at Brown modtog en romantisk sms fra sin manager (og tidligere elsker), hvilket den tyve år ældre manager dog benægter.

Midt i al balladen kører Browns karriere dog videre, og i slutningen af månden skulle han have deltaget i Nickelodeon Kids' Choice Awards, hvor han var nomineret i to kategorier. Men med en kommende retssag på vej har Brown nu ifølge New York Times besluttet sig for at trække sig ud af kapløbet om priserne.

Brown var nomineret i kategorierne Favorite Male Singer og Favorite Song (for "Kiss Kiss"). Men han har valgt at bede om at få sit navn slettet fra stemmesedlerne, så det bliver altså ikke i år, at den 19-årige kommer til at slæbe de zeppeliner-formede priser med hjem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA