Makkerparret har nu solgt platin for albummet ”Vi Burde Ses Noget Mere”
Søren Rasted og nevøen Nicolaj Rasted, også kendt som Hej Matematik, modtog i sidste uge en Zulu-award for singlen ”Walkmand”, der blev kåret som Årets Danske Hit, og nu kan makkerparet fejre, at deres plade ”Vi Burde Ses Noget Mere” har solgt platin.
I januar måned blev drengene fra Hej Matematik beskyldt for, at deres hit-sang "Walkmand" mindede for meget om R.E.M.s nummer "Supernaturel Superserious" fra 2008, hvorefter musikvideoen til "Walkmand" blandt andet blev fjernet fra YouTube. Dette blev tydeligt for duoen, da de modtog en besked fra YouTube, hvor det fremgik, at copyright-ejerne af sangen "Supernatural Superserious", der findes på R.E.M.-albummet "Accelerate" fra 2008, har fortalt duoen, at de "ejer dele eller alt audioindholdet i jeres video".
Herefter svarede Nicolaj Rasted i en pressemeddelelse: "Vi kan virkelig ikke selv høre sammenfaldet, og hvis der endelig skulle være tale om noget, så er ”Walkmand” jo bygget over en sampling fra Michael Hardingers "Walk, Mand!!" fra 1981".
Denne sag og hele YouTube-balladen har givetvis ikke haft en skadende effekt på pladesalget for Hej Matematik, der for øvrigt kan opleves på en lang række festivaler sommeren over, og datoer og steder for deres sommer-tour ser således ud:
Hej Matematik! LIVE sommer 2009:
To. 7. Maj Nysted, Døllefjelde Musse Marked
To. 21. Maj Kolding, Open Air I Byparken
On. 27. Maj Slagelse, Sjællandsfestivalen
Fr. 29. Maj Jelling Musikfestival
Lø. 30. Maj Sørby Marked
Sø. 31. Maj Herning Rocker
On. 3. Juni Skive Beach Party
Fr. 5. Juni Århus, Tivoli Friheden
Lø. 6. Juni Farsø Open Air
On. 10. Juni Skanderborg, Sølund Festivalen
To. 11. Juni Harboøre, Haze Over Haarum
Fr. 12. Juni Nordborg, Nordals Musikfestival
Lø. 13. Juni Middelfart, Rock Under Broen
Fr. 26. Juni Haderslev, Kløften Festival
Lø. 27. Juni Thisted, Thyrock
To. 2. Juli Vordingborg, Vilde Vulkaner
To. 16. Juli Samsø Festival
To. 30. Juli Bork Havn Musikfestival
Fr. 31. Juli Kalundborg Rocker
Lø. 1. Aug. Fjerritslev, Vesterhavsrock
To. 6. Aug. Skanderborg Festival
Fr. 7. Aug. Ringsted Festival
Lø. 8. Aug. Ishøj Byhave
Lø. 15. Aug. Outrup, Morsø Festival