x

Gang Gang Dance til Poprevo

Gang Gang Dance til Poprevo

Arrangørerne af Poprevo i Århus føjer i dag endnu et navn til det snart fuldendte program. Det drejer sig om amerikanske Gang Gang Dance, der blander så forskellige genrer som world music, techno, ambient, avantgarde og postpunk.

Bandet har tidligere delt øvelokale med deres gode venner fra Animal Collective, og sidste år udgav de albummet ”Saint Dyphma” på Warp Records. Albummet modtog fem ud af seks stjerner her i GAFFA, og anmelder Thomas Borre havde blandt andet følgende at sige om pladen:

”Deres musik er i hvert fald et kryptisk hjernespind spundet på snublende og ofte afrikansk-inspirerede rytmer, som indhylles i et sitrende og kakofonisk lydunivers, der importerer elementer fra både noise, avantgarde, mellemøstlig musik, industial og grime. […] Midt i den repetitive audio-galskab hersker fine melodiske strukturer, som giver musikken et myldrende og medrivende liv.”

Det endelige program for Poprevo er således snart fastlagt, og indtil videre er følgende navne på plakaten:

Gang Gang Dance (US)
Sunsen Rubdown (CAN)
The Bear Quartet (SE)
Casiotone For The Painfully Alone (US)
Love Is All (SE)
Slaraffenland (DK)
Choir Of Young Believers (DK)
Liliy Electric (DK)

Poprevo finder sted på Voxhall i Århus den 1. og 2. maj, og billetsalget er i gang på GAFFAbillet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA