x

The Broken Beats også i København

The Broken Beats også i København

The Broken Beats med den århusianske sanger og sangskriver Kim Munk i forgrunden udgav den 3. februar deres fjerde album "You're Powerful, Beautiful And Extraodinary" (ja, sådan staver de det). Et album, der ligesom forgængeren "In The Ruin For The Perfect" fra 2006 har fået masser af afspilninger på P3. Dengang var det primært singlen "Essentials", og denne gang er det især singlerne "All The Diamonds In Rio" og "The Rules".

The Broken Beats indledte for nylig deres forårsturné, hvor gruppen dog i første omgang gik uden om København. Men efter utallige opfordringer har gruppen nu indvilliget i også at besøge hovedstaden, og det gør de nu i Pumpehuset lørdag den 16. maj.

Den resterende del af The Broken Beats' forårsturné ser nu ud som følger:
fredag den 3. april Stars, Vordingborg
lørdag den 4. april Kulisselageret, Horsens
lørdag den 9. maj Fermaten i Herning
lørdag den 16. maj Pumpehuset, København

GAFFAs anmelder Simon Christensen uddelte i øvrigt fire stjerner til "You´re Powerful, Beautiful And Extraodinary" og skrev blandt andet følgende:

"Pladen er et gadekryds, en overflod af eksperimenter og vil alt for meget, men er på samme tid også et herligt frit skizofrent mulighedsrum, som man hader det ene øjeblik og elsker det næste."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA