x

Nye navne til Danmarks Grimmeste Festival

Nye navne til Danmarks Grimmeste Festival

Til juli afholdes Danmarks Grimmeste Festival på Grimhøjvej i Brabrand ved Århus for sjette år. Festivalen har gennem årene langsomt vokset sig større, og i år udvider den så med en dag til at vare tre dage - torsdag, fredag og lørdag, den 30.-31. juli og 1. august. Nu har festivalen offentliggjort endnu en håndfuld navne, og billetsalget er samtidig gået i gang.

Den nye stribe offentliggjorte navne er som følger:
Troels Abrahamsen (Veto) med band
Balstyrko (billedet)
The Broken Beats
Emily And The Orgasm Addicts
Hard Candy
Striving Vines

I forvejen har festivalen offentliggjort følgende kunstnere:
Analogik
BliGlad
The Blue Van
Ibrahim Electric
Odd Mat Out And One Love
PowerSolo
The Wong Boys

Danmarks Grimmeste Festival understreger, at man har skubbet mainstream-musikken i baggrund og i stedet har fokus på "nogle af Danmarks fedeste up-coming bands, den dunkle undergrund og de mere eksperimenterende musikere."

Billetsalget er i gang på GAFFA Billet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA