x

Napster Light nede 25%

Napster Light nede 25%

Efter at Napster blev tvunget til at blokere for mere end 1million musik-filer i deres program, er antallet af brugere faldet med 25%. Mens Napster havde hele 1.5 millioner brugere på en tilfældig fredag i marts, var tallet faldet til 1.1 million brugere i fredags – og den tendens er klar.

Napster har lukket sluserne for mere end 1.3 millioner musik-filer, som følge af en dom afsagt af dommer Marilyn Hall Patel. Napster havde dog store besværligheder med at lukke for musikken. Således havde mange brugere omdøbt deres filer, så de nu var stavet forkert eller var opgjort med forkert kunstner. Derfor måtte Napster også lukke for en masse musik-filer, der ikke var opgjort på pladeselskabernes lange lister, og det undskylder Napster nu overfor sine brugere.

Til sidst kan det nænves at Napster siges af være interesserede i et samarbejde med Gigabeat – en tjeneste på Internettet der hjælper folk med at finde den musik de godt kan lide. Hverken Napster eller Gigabeat har dog kommenteret disse rygter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA