Nyhed

Bon Jovi-dokumentar får premiere

Filmen "When We Were Beautiful" får verdenspremiere til Tribeca Film Festival

Når Tribeca Film Festival i New York afvikles i slutningen af april, bliver et af trækplastrene en kommende dokumentar om bandet Bon Jovi optaget, da de var på turné med albummet "Lost Highway" i 2008.

Den kommende film har fået titlen "When We Were Beautiful", hvilket også er titlen på en kommende bog om bandet, der udsendes til efteråret. Begge dele udsendes for at fejre 25 året for udgivelsen af bandet debutplade, der udkom i 1984.

Instruktøren Phil Griffin har tidligere instrueret dokumentarfilmen "Britney: For The Record", og han fulgte Bon Jovi på turné i 2008, hvor han ifølge Reuters interviewede Jon Bon Jovi, Richie Sambora, David Bryan og Tico Torres om gruppens historie og får afsløret "hemmeligheden bag det legendariske bands determinerede og karismatiske leder Jon Bon Jovi".


"When We Were Beautiful" får verdenspremiere på Tribeca Film Festival 29. april.

ANNONCE