”Tasty” ude den 11. november
R&B-sangerinden Kelis udsender den 11. november hendes tredje album der har fået titlen ”Tasty”. Som på de to foregående udspil har den 24-årige newyorker arbejdet sammen med hit-på-hit-producerne The Neptunes. Det er blandt andet The Neptunes, der har produceret førstesinglen ”Milkshake”.
Andetsteds på albummet får Kelis producerassistance af Dallas Austin, der står for sangene ”Trick Me” og ”Keep It Down”, P. Diddy producerer ”Guilty Girl”, og Raphael Saadiq står for ”Glow”, ”Marathon” og ”Harlem Streets”.
”Jeg har haft meget mere tid alene med musikken på dette album. Albummet føles meget mere intimt, og det reflekterer, hvor jeg er i mit liv lige nu,” forklarer Kelis i en pressemeddelelse.
Kelis er for tiden også aktuel på The Neptunes' nye album ”Clones”, hvor hun synger på ”Popular Thug” sammen med Nas. Kelis bidrager også med vokal til Andre 3000's del af det kommende Outkast-album ”Speakerboxxx/The Love Below”.