Nyhed

GAFFA tæller ned til Spot Festival

Læs daglige miniportrætter af en lang række af de optrædende

Så er der kun en måned, til Spot Festival går i gang i Århus. Nærmere betegnet finder festivalen sted i og omkring Musikhuset og Ridehuset i Århus Centrum i dagene 21.-23. maj.

Vanen tro dækker GAFFA festivalen intensivt med anmeldelser og artikler ad libitum, og vi begynder allerede nu at tælle ned med en række miniportrætter af nogle af de optrædende på festivalen, nemlig dem, der optræder på Spot for første gang. Vi lægger ud med den dansk-belgiske duo Alloy Alloy, som du kan læse mere om her. Og vi fortsætter med en ny artikel hver dag, idet vi går alfabetisk frem. I morgen kan du derfor læse om The Asteroids Galaxy Tour, der egentlig skulle have spillet på Spot Festival 2008, men måtte aflyse grundet sygdom.

Blandt de mere kendte navne til Spot Festival kan nævnes Balstyrko, The Broken Beats, Carpark North, Tim Christensen, Magtens Korridorer, Oh No Ono, Maria Timm, Emiliana Torrini og Trolle//Siebenhaar.


Billetsalget til festivalen er i fuld gang på GAFFA Billet. Der er partoutbilletter til alle tre dage og endagsbilletter til både torsdag, fredag og lørdag. Er du Klub GAFFA-medlem, kan du i øvrigt spare 75,- kroner på partoutbilletten.

Spot Festivals hjemmeside

 


 

 

ANNONCE