Nyhed

Nirvana udgiver festivalkoncert

Bandets show på festivalen Reading fra 1992 udsendes nu på dvd

I august 1992 kørte Kurt Cobain på scenen på Reading-festivalen i en kørestol iført en paryk og morgenkåbe og påbegyndte en koncert foran 50.000 mennesker, som Dave Grohl senere har kaldt en af Nirvanas bedste. Den koncert udsendes nu på dvd under titlen "Life Takes No Prisoners".

Bandet kom igennem hele 27 sange inklusive coverversioner af Boston-klassikeren "More Than A Feeling" samt "The Money Will Roll Right In" med Fang og "Star Spangled Banner" ind imellem klassikere som "Lithium", "All Apologies" og "Smells Like Teen Spirit", og optagelsen af disse sange gøres nu tilgængelig.

Det sker når dvd'en "Life Takes No Prisoners" udsendes 4. maj, hvor man vil kunne se Nirvana spille følgende sange live på Reading festivalen:


'The Rose'/ 'Intro'
'Breed'
'Drain You'
'Aneurysm'
'School'
'Sliver'
'In Bloom'
'Come As You Are'
'Lithium'
'About A Girl'
'Tourette's'
'Polly'
'Lounge Act'
'More Than A Feeling'/'Smells Like Teen Spirit'
'On A Plain'
'Negative Creep'
'Been A Son'
'All Apologies'
'Blew'
'Dumb'
'Stay Away'
'Spank Thru'
'Love Buzz'
'The Money Will Roll Right In'
'D-7'
'Territorial Pissings'
'The Star Spangled Banner'

ANNONCE