Sangen fra filmen "En Kort En Lang" er ifølge Koda det største radiohit i femten år hos Danmarks Radio
Siden 1993 har Koda registreret de mest spillede numre DR's radiokanaler P3 og P4 i Danmark indtil 2008. Top 20 listen byder på en række overraskelser og har hverken Britney Spears eller danske TV2 inden for førerfeltet. På toppen af listen i stedet ligger filmhittet ”Vent På Mig” af Jimmy Jørgensen og Peter Frödin fra filmen "En Kort En Lang".
Det er lidt overraskende at se Jimmy Jørgensen og Peter Frödins kærlighedsduet toppe listen foran Wham!'s udødelige julehit "Last Christmas" på en andenplads, og Tim Christensens "Right Next To The Right One" som det tredje mest spillede nummer i radioen.
Opgørelsen af de mest spillede sange i radioen er en faktuel registrering af det samlede antal minutter, som hvert musikværk er blevet spillet. Det vil sige, at Stevie Wonders hit "As", der ligger på en sjetteplads på Kodas liste, for eksempel er blevet registreret, hver gang både Stevie Wonder og George Michaels versioner er blevet spillet.
Koda skriver på sin hjemmeside, at registreringen af de to store DR-radiokanaler er "relativt repræsentativt" for, hvad der bliver spillet i dansk radio i det hele taget. Skuespilleren og musikeren Martin Brygmann, der har skrevet hittet "Vent På Mig" fra 2001, kan derfor være særdeles stolt af den flotte placering, sangen har fået.
Se Kodas samlede top 20-liste her.