x

Tom Jones vinder hitmaker-pris

Tom Jones vinder hitmaker-pris

Den 60-årige entertainer, der i efteråret skal spille i Horsens, er kendt for sine utallige soulede hits. Nu har Tom Jones vundet den såkaldte Howie Richmond Hitmaker Award, som han skal modtage i juni af Songwriters Hall Of Fame.

Den legendariske sanger belønnes med prisen, som han ifølge organisationen er den stolte modtager af på grund af den "unikke evne til at forblive relevant, for hvad han har opnået og for hans enestående artisteri". Dermed kommer Tom Jones i selskab med tidligere vindere af prisen, som tæller blandt andre Chuck Berry, Garth Brooks og Diana Ross.

Siden 1969 har Songwriters Hall Of Fame været en del af det amerikanske akademi for populærmusik og har i årenes løb indrulleret 345 sangskrivere ind i deres Hall Of Fame. De britiske rockmusikere fra Queen er de eneste, der har alle deres bandmedlemmer på den kendte liste, på grund af deres sangskriverevner.

Prisuddelingen, hvor prisen til Tom Jones skal overrækkes, foregår sammen med annonceringen af nye navne i sangskrivernes Hall Of Fame. Entertaineren selv spiller højst sandsynligt mange af sine prisbelønnede hits, når han gæster Horsens i den 28. september.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA