Nyhed

Tue West giver gratis koncert på Rådhuspladsen

Den danske sanger spiller i forbindelse med sundhedsuddannelsernes event Hvid Zone

Sangskriveren med den karakteristiske nasale sangstemme Tue West udgav sidste år sit tredje soloalbum og rejser i øjeblikket landet rundt med sin "Tue West SOLO Tour". Her lægger han også vejen forbi Rådhuspladsen for at give en gratis koncert for de deltagende folk i eventen Hvid Zone i morgen den 28. april.

De forskellige sundhedsuddannelser laver på denne dag en masse aktiviteter under navnet Hvid Zone, der er en kampagne, der skal rekruttere flere unge til sundhedsuddannelserne. Mens Tue West spiller numre fra sit populære repertoire, kan de forbipasserende blandt andet få et sundshedtjek eller få scannet de indre organer.

Tue West har siden 2003 været en markant figur på den danske musikscene og har på sine tre udgivne albums spillet rocket popmusik, der flere gange har affødt store hits som "Hun Er Fri" og "En Sang Om Kærlighed". Sangeren har desuden modtaget en del priser i årenes løb, blandt andet P3s talentpris og en Danish Music Award for den bedste pop-udgivelse i 2005.

Nu kan den Tue West høres i morgen eftermiddag, når den danske sanger spiller sine velkendte sange til det gratis arrangement på Rådhuspladsen, hvor man også kan prøve eventens oplevelses-lazaret og høre blandt andre Bertel Haarder tale.

ANNONCE