Nyhed

Gnags remixes på ny ep

Den digitale udgivelse "Legepladsen Ødelagt/Repareret" byder på nye remix af Gnags-sange

Gnags udsendte sidste år albummet "Legepladsen", og nu udsendes nogle af sangene fra selvsamme album i nye versioner remixet af tre ganske forskellige danske kunstnere. Det drejer sig om Bukki Blæs (Malk de Koijn, Bikstok Røgsystem), Lulu Rouge samt af legenderne i Laid Back.

Sidstnævnte har lidt overraskende aldrig remixet for andre kunstnere, men kunne åbenbart ikke stå for fristelsen med at omarrangere et nummer fra det seneste Gnags-opus. Det samme gælder Blæs Bukki og Lulu Rouge, der også har taget Gnags-numre under behandling, og resultatet kan høres på en ny digital ep.

Den nye udgivelse har fået titlen "Legepladsen Ødelagt/Repareret" og kommer samtidig med, at gruppen udsender singlen "Hed Dag", der samtidig markerer starten på Gnags' sommerturné, der starter 20. maj i Amager Bio.


Gnags kan opleves live på følgende datoer:

20 Maj: Amager Bio, København
23 Maj: Rock I Fr. Havn, Frederikshavn
30 Maj: Fåborg Sommer Rock, Fåborg

6 Jun: Brædstrup Rock, Brædstrup
12 Jun: Haze Over Haarum, Haboøre
13 Jun: Rock Under Broen, Middelfart


13 Jun: Nordals Musikfestival, Nordborg
20 Jun: Rock i Holstebro, Holstebro
26 Jun: LO Skolen, Helsingør
27 Jun: Thy Rock, Thisted

01 Jul: Nibe Festival, Nibe
02 Jul: Hede Rytmer, Silkeborg
03 Jul: Falster Open Air, Nykøbing Falster

04 Jul: Rock i Ringkøbing, Ringkøbing
15 Jul: Samsø Festival, Samsø
30 Jul: Bork Havn- og Musikfest, Bork
31 Jul: Haslev Open Air, Haslev


01 Aug: Kalundborg Rocker, Kalundborg
01 Aug: Langelands Festival, Rudkøbing
05 Aug: Danmarks Smukkeste Festival, Skanderborg

08 Aug: Dybvad Open Air, Dybvad
15 Aug: Aabenraa Rock, Aabenraa21 Aug: Randers Ugen, Randers
22 Aug: Legoland Open Air, Billund

04 Sep: Tivoli Friheden, Århus

ANNONCE