Nyhed

Sidste dag med billige billetter til Beatday

Der er penge at spare, hvis man køber sin Beatday-billet i dag

Der er både danske og internationale topnavne på programmet, når dørene åbnes til Beatday i Valbyparken til august. Der er blandt andet mulighed for at se Band Of Horses og Basement Jaxx (billedet) samt Mew og The Raveonettes, og vælger man at købe sin billet i dag, er der en anseelig besparelse af hente.

Fra og med 5. maj stiger billetprisen nemlig til 900 + gebyr for to dage propfyldt med musik. Det betyder, at køber man sin billet i dag, kan man spare 200 danske kroner, hvilket må siges at være en helt igennem fornuftig besparelse. Og så har man samtidig sikret sig, at man i dagene 14.-15. august kan tage i Valbyparken og se en lang række fortrinlige bands.

Billetsalget kører naturligvis frem til festivalens start, hvis altså ikke der bliver udsolgt inden da. Men vil man gerne spare de 200 kroner, skal man altså huske at få købt sin billet i dag 4. maj.


Billetter til Beatday kan købes via GAFFA Billet.

ANNONCE