x

David Bowie-konkurrence

David Bowie-konkurrence

David Bowie har netop udsendt sit 23. studiealbum "Reality". Albummet er blevet en anmeldersucces og gik direkte ind på toppen af verdens hitlister, blandt andet med en førsteplads på den danske albumhitliste.

Albummet findes i to versioner, og det er den limiterede digipack-udgave med en bonus-cd med tre ekstra sange, vi nu udlodder sammen med lækre T-shirts.

De heldige vindere er:

Thorfinn Rasmussen
2100 København Ø.

Tine Madsen
2920 Charlottenlund

Anders Bloch
9000 Aalborg

Cecile Bolvinkel
2000 Frederiksberg


Interview
Hey boy, velkommen til virkeligheden

Der har altid været Bowie. Jeg har talt med ham siden jeg var sytten, lange konversationer der har rullet rundt inde mit hoved - han har bare aldrig været fysisk til stede, men det vil han være om et øjeblik. Og det her hotel er fyldt med mennesker der spærrer døre og passer på at man ikke maser sig ind til stjernerne. Selvom atmosfæren er venlig, hænger de alle sammen i et stopur. En halv time præcis, for der er en lang liste af interviews. Og jeg har sparet spørgsmål sammen i 25 år, nu skal de afvikles på max 30 minutter. Og som om det ikke var nok, så er det 30 graders varme, det er mit livs første rigtige rockinterview, min mini-disc vil pludselig ikke optage, og vi skal prøve at snakke om kunst, selvom hele denne session dybest set handler om at sælge plader. Mand, jeg ville ønske jeg var død.
Der er i og for sig ikke tale om at gå ind gennem døren, for jeg kan ikke føle mine ben. Jeg har skaffet en reservebåndoptager på størrelse med en truck, og jeg ville ønske der var en ven til stede – jeg har i øvrigt også glemt hvordan man taler engelsk. Men så er jeg i rummet, og Bowie kommer op fra stolen i en slidt army jakke, og da jeg ser ham i øjnene er alting pludselig meget enkelt. Alle marketingsfolkene er væk, og den ven jeg søgte efter er lige foran mig. Jeg føler jeg har kendt ham hele mit liv. Hverken mere eller mindre, og det mærkelige er at han ligesom også genkender mig. Den høflige distance forsvinder ligeså snart vi begynder at diskutere kunst. Det her bliver rart, en allieret mellem alle pladepusherne og stopurene.

Om USA - en stor infantil kultur
Jeg har lige set ”Dogville” dagen før, og vi bevæger os ud i en snak om hvordan man nogen gange kan gøre ting mere virkelige ved at skyde en distance ind i sin kunst, f.eks som Lars von Trier gør det med brugen af kridtstreger på et gulv. Bowie har leveret afslutningsmusikken til filmen, og selvom han ikke har nået at se filmen endnu, kender han til Trier og den danske filmindustri:
”I er heldige at I har den slags folk i Danmark. Se hvad filmindustrien har her i USA; ”Charlies Angels” ! Det her land laver simpelthen børnefilm for voksne. Vi kan levere ”Edderkoppen” og ”Dæmonen”, og man tænker bare: Bliv dog voksne for fanden ! – Jeg håber virkelig at jeg får placeret mig på den rigtige side af amerikansk kultur.”
For den er der trods alt også, især indenfor litteraturen. Bowie er specielt glad for Don de Lillo, og mener ikke, at det ikke nødvendigvis er den bedste kvalitet der overlever, men snarere det der er let at sælge. Brian Mikkelsen skulle sgu tvinges til at høre det her, for Bowie mener at de frie markedskræfter er en ligeså ynkelig garant for god kunst, som Bush er for verdensfreden.
”De bedste kunstnere i New York, er fuldkommen glemt. Der er virkelig masser af god kunst, men man er nødt til at søge for at finde det. Den kultur der promoveres her, er dollarmagernes – den der kan skabe en overnight succes. Amerika er en fast food kultur.”

Læs resten af Michael Valeurs interview i GAFFA september.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA