Nyhed

Air klar med nyt album

”Talkie Walkie” ude den 26. januar

Nicolas Godin og Jean-Benoit Dunckel udsender den 26. januar deres tredje regulære studiealbum. Albummet har fået titlen ”Talkie Walkie” og er opfølgeren til 2001-albummet ”10.000 Hertz Legend”.

Tidligere på året udkom albummet ”City Reading (Tre Storie Western)”, hvor Air satte musik til Alessandro Bariccos digte. Albummet var produceret af Radiohead-, Travis- og Beck-produceren Nigel Godrich, der også har siddet bag knapperne på ”Talkie Walkie”. Modsat ”10.000 Hertz Legend”-albummet har de to franskmænd selv indsunget samtlige vokaler på det kommende album.

Albummets sidste sang "Alone In Kyoto" er også inkluderet på soundtracket til Sofia Coppolas nye film ”Lost In Translation”. Det var Air, der stod bag hele scoret til Coppolas debutfilm ”The Virgin Suicides”.


Tracklisten til "Talkie Walkie" ser således ud:

"Venus"
"Cherry Blossom Girl"
"Run"
"Universal Traveler"
"Mike Mills"
"Surfin' On A Rocket"
"Another Day"
"Alpha Beta Gaga"
"Biological"
"Alone In Kyoto"



ANNONCE