Nyhed

GAFFA var til release party med Eminem i Detroit

Den tilbagevendte rapper var i fin form til album launch i hjembyen, hvor GAFFA var med

Eminem har som bekendt netop udsendt comeback-albummet "Relapse", og i den forbindelse holdt han release party i hjembyen Detroit. Og GAFFA var blevet inviteret med.

På det monstrøse MotorCity Casino Hotel havde den tidligere blonde rapper inviteret verdenspressen og en heldig skare konkurrencevindere til at fejre release på "Relapse" og ydermere opleve manden på en live-scene igen.

Fashionabelt 30 minutter for sent gør 00'ernes bedst sælgende solist sin entre på scenen, og et sønderrivende brøl blandes med en stærk duft af grøn tobak fra den ellers røgfrie sal. Iført diskret grå hoodie, sorte jeans og en logo-løs grøn cap sparker Eminem den aktuelle single "3am" ud fra scenen. Efter åbneren spurgte Marshall ledende, om vi har savnet ham, og det efterfølgende højlydte brøl var så soleklart et svar, at man nærmest blev solskoldet.

Selvom en comeback-plade fra Eminem kunne sælge sig selv, så virkede hovedpersonen nærmest besat af fanden for at vise, at han i den grad var tilbage og ved sine fulde fem.

Læs en længere reportage fra showet her


 

 

ANNONCE