x

Deerhunter til Danmark

Deerhunter til Danmark

Der var nok mange, der havde forventet, at Atlanta-bandet Deerhunter ville have stået på programmet til dette års Roskilde Festival. Men det skete ikke. Der er dog ingen grund til fortvivlse, da det er blevet offentliggjort, at gruppen i stedet vil give koncert 16. august i Lille Vega.

Bandet har altid været en favorit blandt skribenterne på den toneangivende webside Pitchfork, og de var da også ude med karakteren 9.2, da de anmeldte Deerhunters seneste album "Microcastle", og albummet blev her da også udråbt til et at årets bedste.

Efterfølgende er kommet ep'en "Rainwater Cassette Exchange" med fem nye numre, så der er altså en del ny musik i bagagen, når Deerhunter kommer på besøg i København.

Deerhunter gæster Lille Vega 16. august, og billetter kan købes via vega.dk, billetlugen og i Fona-butikker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA