Nyhed

Didium & The Black Bonnie Picture giver en øl

Bandet byder på øl og akustisk musik inden deres koncert i Huset i Magstræde

Didium & The Black Bonnie Picture giver torsdag 28. maj koncert i Huset i Magstræde. Men inden de hopper på scenen, kan man opleve dem give en akustisk minikoncert i en bus på parkeringspladsen ved Øksnehallen, ved Halmtorvet. Her vil man desuden kunne få en øl og en autograf uden beregning.

Koncerten finder sted i anledning af, at Danmarks Smukkeste Festival har parkeret deres Smukbus i København, og da Didium & The Black Bonnie Picture sidste år vandt Starfighters-konkurrencen på festivalen i Skanderborg, så er det jo oplagt, at de overtager bussen nogle timer med deres musik. Smukbussen er indrettet for øvrigt indvendig som en stor bar på hjul, og bandet garanterer derfor alle de fadøl, folk kan drikke på de to timer, bussen er til rådighed.

Arrangementet finder sted 28. maj ved Øksnehallen mellem 13 og 15, og samme aften kan bandet altså også opleves i Huset. Bor man i Århus får man mulighed for at opleve bandet 4. juni i Pakhuset, hvor de giver koncert med Entakt.


ANNONCE