x

GAFFA juni er på gaden

GAFFA juni er på gaden

Så er GAFFAs juninummer på gaden. 80 sider sprængfyldt med interviews, nyheder, features, anmeldelser, koncertkalender og meget mere.

Forsiden prydes af Nephew, der Grundlovsdag udsender deres fjerde studiealbum, "DanmarkDenmark". Vi har talt med bandet, der blandt andet fortæller om vejen til succesen, forventningerne, kritikerne, de angiveligt kryptiske tekster og hvad, der er Nephews sande udtryk.

Vi bringer også et stort interview med Eminem, der i den grad er tilbage med sit længe ventede comeback-album, "Relapse".

Danske Jooks' debutalbum "Privilegeret" har også været længe ventet, men nu er det her. Vi har mødt den danske rapper, der længe har været hypet i undergrunden.

Vi fortsætter vores serie om musik og computerspil ved at sætte fokus på den danske musiks rolle i forhold til spilverdenen.

Du kan også møde Placebo, Decorate Decorate, Little Boots, When Saints Go Machine, Jonas, MariaMatilde Band og mange andre.

Endelig kan du glæde dig over et stort uddannelsestillæg, hvor GAFFA sætter fokus på både musikrelaterede og andre kreative uddannelser. Læs blandt andet et stort interview med stjernefotografen Søren Solkær Starbird og hans lidt utradtionelle vej til jobbet som international musikfotograf.

Find GAFFA på en café, et bibliotek eller en kultur- eller uddannelsesinstitution nær dig.

Hvis du er Klub GAFFA-medlem, har du allerede fået bladet tilsendt, og så kan du også glæde dig over det store tillæg om Joy Division i anledning af 30-året for deres debutalbum "Unknown Pleasures". Tillægget er forfattet af ingen ringere end musikeren og multikunstneren Martin Hall, der har været stor fan af Joy Division lige siden 1979.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA