x

Hør ny Mew-sang online

Hør ny Mew-sang online

Som vi har skrevet om flere gange, er Mew omsider på vej med deres længe ventede femte studiealbum, der har fået den mildt sagt prætentiøse titel "No More Stories/Are Told Today/I'm Sorry/They Washed Away/No More Stories/The World Is Grey/I'm Tired/Let's Wash Away". Albummet udkommer 17. august, og 29. juni indvarsles det af singleforløberen "No More Stories EP" med to sange fra albummet samt tre numre, der indtil videre kun kan findes på ep'en.

Mew har nu lagt et nyt nummer fra såvel ep'en som albummet op, nemlig sangen "Introducing Palace Players". En sag med en lang instrumental intro med et lidt kryptisk trommespor, altså typisk Mew - men lyt og døm selv.

Mews nye album bliver opfølgeren til "And The Glass Handed Kites" fra september 2005. Et album, der har solgt over 60.000 eksemplarer og sikret gruppen flere Danish Music Awards, GAFFA-priser og andre hædersbevisninger. Albummet er produceret af Rich Costey, der også producerede Mews gennembrudsalbum "Frengers" fra 2003, og som har produceret navne som Audioslave, Muse, Franz Ferdinand, Interpol og Glasvegas.

Mew kan opleves på dette års Roskilde Festival og Beatday, og i juni måned er de blevet valgt af Trent Reznor som supportnavn for Nine Inch Nails på deres Europa-tour.

Mews MySpace-side


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA